Havjagt - et tilbud til foreningens Nyjæger

27. okt. 2020 -- Tilføjet af : webmaster

Kunne du tænke dig følgende helt GRATIS jagtoplevelse?

Nicklas solopgang.jpg
”Igen så står jeg her, kigger ud over mine lokkere, mens jeg sipper af kaffen, tænker på hvorfor jeg igen er
stået op af min varme seng, selv om børnene sover længe og kaffen endnu ikke er lavet.
Men jeg ved også at jeg ikke kan holde mig væk og at jeg i 3 dage har kigge på vejrudsigten for at se hvor jeg
skal hen om vejret er mildt nok til at jeg kan komme ud.
Når man ligger i sin pram, mens bølgerne kommer ind til ens lokkere og løfter dem op og ned igen, for så at
gøre det samme med prammen, så man næsten bliver vugget i søvn, solen er ved at stå op og maler himlen
gul og rød mens det sidste mørke forsvinder.
Man bliver pludselig revet ud af sin lille stund, da der kommer en lille hvinende lyd, nu er det som alt på engang
er klart, øjende kigger rundt, fingeren er ind over sikringen. DER en lille flok på 6 hvinænder som flyver lige
ind mod lokkerne, øjnene finder deres mål, hurtigt rejser man sig op i prammen, skulder geværet trækker
igennem og trykker, for at se en lille hvid og sort and falde til vandet.”

Nicklas and.jpg

DU har en helt speciel mulighed for at komme på strandjagt, nu hvor du er ny jæger i Fredericia og Omegns
jagtforening. Du kommer med en erfaren havjæger som vil vise og fortælle alle de ting du skal vide på
havjagt, som har pramme og lokkere med, kender stederne, der skal nok blive set fugle, men vi vil ikke love at
der er skud chancer, da dette er vilde fugle, så vilde som de kan blive.
Du behøver ikke engang have en bil, da du kan blive hentet i Fredericia området.

Det eneste du selv skal sørge for er:
- At du er medlem af Fredericia og Omegns Jagtforening. 

- Jagttegn

- Bestået haglskydeprøve

- Gevær som kan tåle at komme med på havjagt

- Patroner (haglstørrelse 3-5)

- Drikke og mad (kaffe, te, vand, sodavand, mad som skal holde fra 05-11.00)

- Jagttøj til omkring 5 grader (Waders, camo/grøn jakke/regnjakke, hue, hansker)

- Mobil

… Og så tænker du hvem søren skal have mig med på sådan en fed tur, ja det skal jeg Nicklas.
Jeg har dyrket havjagt i snart 5 år. Jeg startede ud på Sjælland hvor jeg skød en pibeand, dette var en
oplevelse som tændte min passion for havjagt, siden har jeg jagtet på Sjælland, Fyn og i Jylland.
Jeg har både skudt krondyr, masser af dådyr, tjur i Sverige, men den jagt som tiltaler mig mest er
strandjagt.
Her får jeg massere af oplevelser, ser masser af sjove ting, og bliver bekræftet i at det er sværere at skyde
en and i en gyngende pram end at skyde et dådyr på 150m.
Og det bedste af det hele er at strandjagt er den eneste helt GRATIS jagtform, der er her i Danmark.

 

I skrivende stund er der pladser følgende dage:

07.11.2020

14.11.2020

05.12.2020

12.12.2020

09.01.2021

23.01.2021

 

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med Havjagt så kontakt Nicklas på 

Telefon: 27 59 58 42

Email: Nicklas.I.Henriksen@gmail.com

© 2020 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/